Kullerup Refsvindinge Idræts Forening

Kullerup Refsvindinge IdrætsForening Bordtennis

Velkommen til KRIF Bordtennis

Vi træner mandag kl. 19:00 i gymnastiksalen på Juulskovhuset (den gamle Juulskovskole) – Skolevænget 4, Refsvindinge. Vores sæson begynder i august efter skolernes sommerferie og slutter omkring påske.

Kontingent koster kr. 300,- pr. år inkl. tegning af licens, så man har mulighed for at deltage i holdturnering samt stævner. At vi kan holde kontingentet så lavt, skyldes især, at vi deltager som frivillige hjælpere på Ørbæk Marked og til Tinderbox festival.

Vi har de sidste mange år haft to hold tilmeldt holdturneringen, hvor vi spiller serie 2 og serie 4. Alle vores kampe kan følges på bordtennisportalen, hvor man både kan se kampdato samt resultater, hvis man søger på Kullerup-Refsvindinge IF under holdturnering på hjemmesiden.

Der er kamp ca. en gang om ugen fra september til december og igen fra januar til starten af april. Halvdelen af kampene er hjemmekampe. Der er også rig mulighed for kun at træne, hvis man ikke har lyst til at spille kamp.

Vil du gerne høre mere?
Skriv en sms til formand Sara Christensen på mobilnr.: 22 30 19 92.
Vi glæder os til at høre fra dig!